Kollektion: Carsten Saalwächter

Carsten Saalwächter - Funklende stjerne

Når man bevæger sig i de vinøse kredse af Tyskland, er der ét navn, der går igen og igen, når snakken falder på de bedste af de bedste nyere producenter: Carsten Saalwächter. Han nævnes alle vegne, og alle hans vine går som varmt brød i Tyskland.

Magasinet VINUM har kåret ham som "Discovery Of The Year" i 2020, og selvom vi ikke selv vægter Parker-point særligt højt her i biksen, så kan vi da godt nævne, at stort set alle vine fra sidste årgang, scorer mellem 90 og 95 point - og det er altså på Carstens første årgang som egen vinmager og i en alder af blot 28 år.

Bourgogne agerer rettesnor

Carsten holder til i Ingelheim i Rheinhessen, hvor han har lige knap 12 ha fordelt på to områder i hhv. Ingelheim og Assmannshausen, som ligger på hver sin side af Rhinen. Markerne er primært tilplantet med burgundiske kloner af pinot noir, chardonnay, pinot blanc, pinot gris samt den lokale silvaner-drue. Markerne har i været i familien i lang tid, så langt de fleste stokke er meget gamle.

Når man taler med Carsten, er man slet ikke i tvivl: selvom han holder til i Rheinhessen, så er han er heftigt inspireret af måden, man arbejder på i Bourgogne, hvilket også kommer til udtryk i hans vine. Vinene får lov at ligge op til to år på bærmen på brugte fade, og der bruges ingen (eller minimalt) svovl ved flaskning. I markerne laves alt i hånden, og der arbejdes selvfølgelig biodynamisk. Intet er overladt til tilfældighederne, og vinene får den tid, de skal have.

En fortid hos Jean Chartron og Clos des Lambray

Udover at have arbejdet hos en række prominente tyske vinmagere, så har han også været et år i Bourgogne og arbejde hos to anerkendte producenter. De første 6 mdr. ved Thierry Brouin hos Clos des Lambray, som primært arbejder med pinot noir, og derefter yderligere 6 mdr. hos ingen ringere end Jean Chartron i Puligny-Montrachet, hvor chardonnay var i fokus. Med andre ord så har han arbejdet hos nogle af de dygtigste vinmagere i Bourgogne for at blive endnu dygtigere til at håndtere de nok vigtigste druer, man kan arbejde med (hvis man spørger os på Vinifikant-redaktionen).

Smager sine fade før han vælger

Carsten har i sine helt unge dage arbejdet hos en lokal fadmager, hvilket kommer ham til gode i dag. Når den årlige fadproduktion (10 stk.) er klar, får Carsten som den første lov til at svinge forbi de færdige træfade for at smage på det vand, man bruger til at mætte fadene. På den måde vurderer han, hvilke fade der passer ham bedst og udvælger dermed kun de bedste fade.

Herfra vælger Carsten blandt alle sine fade (udover de lokalt producerede har han også fået en sending brugte fade fra selveste Armand Rousseau i Bourgogne) hvilke fade, der skal bruges til hvilke vine. Og når først et fad har fået hældt chardonnay, pinot noir osv. på sig, så bruges det kun til den type resten af sin levetid i Saalwächters kælder.

Vinifikant er de første uden for Tyskland, der forhandler

Vinene fra Carsten Saalwächter sælger sig selv, nærmest inden de har ramt det tyske marked, men Carsten har store ambitioner og vil gerne dele sine visioner med resten af verdenen. Vi er ret stolte over, at vi hos Vinifikant er den første importør - overhovedet - der får lov til at sælges Carstens vine uden for Tyskland.

Læs mereLæs mindre