Tre vine fra Carsten Saalwächter, der arbejder på kalkstenen omkring Ingelheim i Rheinhessen. Hans vine er fast inventar på flere af landets bedste restauranter og vinbarer.
Carsten presser de hvide druer langsomt og hårdt og går længere end de fleste tør, fordi fenolerne giver vinene greb og tekstur. Kassen er den korte vej ind i hans stil: Silvaner Alte Reben og Grauer Burgunder fra hans gamle stokke på Ingelheimer Berg og så Spätburgunder, introduktionen til hans røde vine.
Silvaneren har grønne æbler, citron og hvid peber og en tør, salt eftersmag. Grauer Burgunderen har moden pære, mandel og brioche og en saftig, kraftfuld krop. Spätburgunderen er ekspressiv og saftig med rød frugt og en syre, der får mundvandet frem.