Bertrand Charton

Bertrand Charton

Bertrand Charton er fjerde generation på familiens marker i Méry-Prémecy, hvor Montagne de Reims møder Ardre-dalen. Han overtog i 2016, kun 20 år gammel, og har knap 6 hektar med mest Meunier, halvdelen fra massalselektion. Økologisk certificeret siden 2024. Små mængder, rene parcelvine og champagne med masser af karakter.
Frankrig Champagne Méry-Prémecy ca. 6 ha Læs mere om Bertrand Charton
Om producenten

Bertrand Charton - Meunier fra Méry-Prémecy

Bertrand Charton laver champagne i Méry-Prémecy, en lille landsby lige der, hvor Montagne de Reims møder Ardre-dalen. Det er en del af Champagne, man sjældent hører om, men hvor Meunier har det rigtig godt.

Huset har knap 6 hektar, og det meste er Meunier. Halvdelen af stokkene er fra massalselektion, altså formeret fra husets egne gamle stokke i stedet for købte kloner. Siden 2024 har marken været økologisk certificeret.

Mængderne er små, og nogle parceller bliver kun flasket for sig i de år, hvor de kan bære det. Les Soranges er sådan en: ren Meunier fra en enkelt parcel plantet i 1963.

Om Bertrand

Bertrand er fjerde generation på familiens marker. Han overtog, da hans far gik på pension i 2016, og var dengang kun 20 år.