Gå til produktoplysninger
1 af 2

La Croix de Brully

2023 Chassagne-Montrachet 'Les Chaumes'

På lager
Normalpris 675,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 675,00 DKK
Tilbud Udsolgt
1-3 dages levering
Drue Chardonnay
Land Frankrig
Område Bourgogne
Type Hvidvin
Alkohol 12,5%
Indhold 0,75 l.

Beskrivelse

Les Chaumes ligger i den sydlige del af Chassagne, lige op mod 1er Cru Champs Gain. Her er vi nede i den klassiske Chassagne-jord med jurassisk kalksten og mergel, der historisk har leveret sten til Paris’ monumenter, men som her i glasset handler om én ting: struktur og nerve.

Vinen står skarpt med de klassiske grønne reflekser i det gyldne skær. Næsen er ren og fokuseret med hvidtjørn, akacie og lidt frisk hasselnød. Det er Chassagne med dybde, men uden at miste sin friskhed - med alderen kommer der lidt moden pære og lidt nyslået honning ind i billedet.

I munden mærker man med det samme intensiteten. Den har den velkendte Chassagne-fylde og tekstur, men den føles aldrig tung. Der er en underliggende nerve af mineralitet, som strammer frugten op og giver vinen et flot løft, og det hele bliver balanceret ud af flot fadbrug. Det er en vin i balance, hvor fedme og syre spiller perfekt op mod hinanden og efterlader en mundvandsdrivende finish.

Det her er en vin, der kræver ordentlig mad. Den har musklerne til at bære hummer, pandestegte kammuslinger eller en klassisk kylling i morkelsauce. Drik den nu for dens energi og præcision, eller lad den ligge i kælderen i 5-10 år og få en endnu mere sammensat oplevelse.

La Croix de Brully

Om producenten

La Croix de Brully

La Croix de Brully er en familieoperation fra Beaune med 23 appellationer spredt fra Côte Chalonnaise til Côte de Nuits. I 30 år lavede de kun vin til sig selv - til bryllupper, påske og hverdagen. Nu deler de den med resten af os. Markerne dækker nogle af Bourgognes mest attraktive adresser - Meursault, Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet og Chambolle-Musigny er alle repræsenteret. Vinstokkene er erhvervet over generationer, og der dyrkes organisk med fokus på renhed og frugt. Vine med en enorm finesse og evne til at afspejle sit terroir - himmelsk at drikke nu, og med masser af år foran sig.
Se alle vine fra La Croix de Brully