Gå til produktoplysninger
1 af 1

Benjamin Benoit

2023 Chardonnay 'Courbes Raies'

ALLOKATIONSVIN
Drue Chardonnay
Land Frankrig
Område Jura
Type Hvidvin
Alkohol 13%
Indhold 0,75 l.

Beskrivelse

Om Benjamin Benoit

I den lille landsby Pupillin i Jura laver Benjamin Benoit vine med en ro, præcision og følsomhed, der får én til at tænke på de bedste marker i Bourgogne - men med Juraens egen vilde charme og terroir i behold.

Benjamin arbejder lavmælt og kompromisløst. Alt spontangæres, der bruges kun minimale mængder svovl, og han lader hver vin udvikle sig uden at forcere noget. Alt er guidet af hans sikre hånd og dybe forståelse for terroiret.

Hans Chardonnay er knivskarp. Hans Savagnin og Vin Jaune er komplekse og lagdelte - med alt det, man håber på fra Jura.

Og så er der hans Ploussard, Trousseau og Pinot Noir - vine, der viser hvor langt man kan tage de røde druer i Jura. Han har hævet barren og givet de røde Jura-vine en ny seriøsitet.

Benjamin er ikke typen, der larmer. Men hans vine taler - og de taler med en sjælden klarhed.

Om videresalg

Benjamin ønsker ikke at se sine flasker på auktioner, og derfor henstiller vi til, at man kun køber det, man selv skal bruge og vil drikke.
Vi gør, hvad vi kan for at respektere Benjamins ønsker, for at undgå ekstreme priser og dårlige allokationer til Danmark. Så vær sød at bakke om dette, da det er i alles interesse.

Om at få en tildeling

Hvis du har interesse i en tildeling, bedes du kontakte os på mail.

Benjamin Benoit

Om producenten

Benjamin Benoit

Benjamin Benoit overtog familiens domæne i Pupillin som 23-årig, efter sin fars pludselige død. Det var under de sværeste omstændigheder - men han var ikke uforberedt. Uddannet i vitikultur og ønologi i Beaune og formet af Charles Lachaux, Amélie Berthaut og Nicolas Faure lagde han straks driften om til organisk. Han er særligt kendt for sine Ploussard, som han flasker enkeltvis fra helt op til 6 enkeltmarks. I 2021 blev han kåret som Jura Winemaker of the Year som 25-årig. I dag er han den mest omtalte unge producent i regionen - og efterspørgslen overstiger langt, hvad han kan producere.
Se alle vine fra Benjamin Benoit