Pinot Blanc

Pinot Blanc hedder Weissburgunder eller Weisser Burgunder i Tyskland. En hvid drue med blød frugt, frisk syre og en rolig fylde, der gør den let at sætte på bordet.

Om druen

Hvad er Pinot Blanc?

Pinot Blanc er den hvide udgave af Pinot-familien. I Tyskland hedder den Weissburgunder eller Weisser Burgunder, og derfor ser du oftest det navn hos os. Druen giver vine med æble, pære og citrus, frisk syre og en blød fylde uden at blive tung.

Vores Weissburgunder

Peter Wagner på Kaiserstuhl i Baden blander den med Chardonnay i sin Oberrotweil og bruger den i sin sekt, Blanc de Blanc Brut Nature. Carsten Saalwächter i Rheinhessen laver sin Weisser Burgunder med spontangæring og tid på bærmen i brugte fade.

Weissburgunder passer til fisk, skaldyr, asparges og lyst kød.