Gå til produktoplysninger
1 af 2

Carsten Saalwächter

2023 Weisser Burgunder

Normalpris 280,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 280,00 DKK
Tilbud Udsolgt
1-3 dages levering
Drue Pinot Blanc
Land Tyskland
Område Rheinhessen
Type Hvidvin
Alkohol 12%
Indhold 0,75 l.

Beskrivelse

Gul frugt, pære og et diskret strejf af anis åbner næsen, som hurtigt strammer ind med citrusfrugt, kalk, røg og friske urter. I munden er vinen slank og stram med rank syre, mineralsk greb og en lavmælt, men fokuseret frugt. Teksturen er præcis og lidt cremet - uden at det bliver tungt. Årgang 2023 er køligere og mere spændstig end 2022 og placerer sig med større finesse og mere umiddelbar drikbarhed.

Druerne kommer fra Carstens højest beliggende parcel, plantet med alsacisk klon på kalkholdig jord. Stokkene er omkring 30 år gamle. Vinen er spontangæret, lagret et år på brugte halve og hele fade og tappet ufiltreret, som resten af sortimentet.

Det er Weisser Burgunder, der spiller på sten og spændstighed frem for frugtsødme - næsten med et snert af Saint-Aubin i udtrykket. Det er stort og burgundisk, og det er ikke tilfældigt, at Carstens weisser burgunder år efter år er en af vores mest solgte hvidvine.

Carsten Saalwächter

Om producenten

Carsten Saalwächter

Carsten Saalwächter er det navn, alle i tyske vinmiljøer nævner, når snakken falder på de bedste nye producenter. Han holder til i Rheinhessen - men tænker i Bourgogne. Og det smager man tydeligt. Han er særligt kendt for at have redefineret Silvaner som drue - og vist, at den kan producere vine med en kompleksitet og dybde, de færreste troede mulig. Hans vine er præcise og mineralske, med lave udbytter, spontan gæring og minimal indgriben i kælderen. Det er den slags vine, der giver Rheinhessen et omdømme, det fortjener.
Se alle vine fra Carsten Saalwächter