2023 Meursault 1er Cru 'Porusot'
Beskrivelse
Porusot er Meursault i sin mest autentiske form. Marken ligger præcis der, hvor den hårde kalksten og jurassiske mergel giver Chardonnay de absolut bedste vækstbetingelser. Det er en 1er Cru, der er kendt for sin seriøse struktur og en intensitet, der kræver sin plads.
Farven er grøngylden og helt klar. Næsen er pakket med moden frugt, ristede mandler og hasselnødder, flankeret af blomsternoter og en markant mineralitet af flintesten. Der er hints af smør og honning, men det bliver aldrig tungt, da en frisk citruskarakter baseret på både citronsaft og citronskal holder det hele på plads.
I munden leverer vinen præcis det, man forventer af en stor Meursault: en rig og fed tekstur med en intens smag af hasselnød. Der er en fed balance mellem det olierede og en rank, silkeagtig syre, der giver vinen et flot løft. Det er en lang og struktureret vin, der har brug for tid til at samle sig.
Det her er en vin til de tunge gastronomiske opgaver. Den har tyngden til pighvar med hollandaise eller lyst kød med morkler. Den smager forrygende nu, hvis man kan lide det primære tryk, men den har fundamentet til at ligge i kælderen i 5-10 år og blive endnu mere kompleks.
Om producenten
La Croix de Brully
