2023 Chambolle-Musigny 1er Cru 'Les Noirots'
Beskrivelse
Les Noirots ligger i den nordlige del af Chambolle, tæt på Bonnes-Mares.
Her får du Chambolle i sin mest fokuserede form. Røde bær, præcise og kølige, løftet af en markant mineralitet fra skråningen. Frugten er ren og spændstig - frisk og frugtfuld på sammetid; en vin i balance.
I munden viser den sit sande niveau. Finmasket struktur og en nærmest vægtløs balance. Der er frugtintensitet, der er finkornede og detaljerige tanniner, præcis syre og så er der utroligt flot og markeret jordbær, hindbær, tranebær og kirsebærfrugt. Sort te, lidt grønne urter - en nærmest æterisk fornemmelse. Der er vin til mange timers fordybelse.
Mineraliteten strammer frugten op og giver vinen en længde. Vinen bliver hængende nærmest for evigt.
Det her er den type Chambolle, der belønner tålmodighed - du kan nyde den nu, eller du kan vente 5, 10 og formentligt endnu flere år, og få en interessant og skøn oplevelse.
Server den til lyst vildt, vagtel eller perlehøne, og i det hele taget let og fokuseret mad med gode og få ingredienser.
Om producenten
La Croix de Brully
