2022 Spätburgunder -Unfiltriert-
Beskrivelse
Matthias Wörner har efterhånden gjort det til sin hjemmebane at lave letbenede og dybt charmerende spätburgundere - og 2022 er ingen undtagelse.
Farven er transparent rød med et let slør. I næsen vælter det frem med skovjordbær, ribs, et skvæt peber og lidt fugtig underskov. Frugten er juicy som bare pokker, men bliver hele tiden holdt i skak af en liflig syre og et nærmest burgundisk greb i munden.
Der er brugt hele klaser i gæringen, hvor nogle har fået lov til at gennemgå maceration carbonique - det giver et legesygt udtryk med endnu mere frugt og friskhed. Efterfølgende har vinen hygget sig i 20 måneder på barriques (⅓ nye og ⅔ brugte), hvilket bidrager med kompleksitet og dybde.
Resultatet? En silkeblød, saftig og præcis spätburgunder, der er så nem at drikke, at du nærmest skal holde øje med flasken. På spejderære.
Om producenten
Matthias Wörner
