I glasset har den en let gylden farve med en dejlig duft af æble, citrus, ananas og abrikos. Smagen er dejlig frisk og balanceret med gode noter af æble, lemon, mineral og ananas. En rigtig god bælle-champagne.
Druerne kommer fra marken ”le Bois de Mallet” hvor stokke som er plantet mellem 1970-2009. Jordbunden består af ler hvor i der kan findes små sorte flintesten. Marken er eksponeret mod sydvest.
Der anvendes samme principper i marken som for Origine; altså økologiske og biodynamiske principper, dog uden at være certificeret.
Cuvée Raisonnance er en blanding af 80% Meunier og 20% Pinot Noir baseret på 2019 høsten suppleret med reserve vin. Der er anvendt stål- og betontanke til lagring. Dosagen er på brut-niveau, og ligger her på 6 g/l og den har har lagret 3-4 år på bærmen inden disgorgement.