Carsten Saalwächter har egenhændigt redefineret hvad man kan gøre med Silvaner-druen. Silvaner Grauer Stein er hans pragtstykke. Det er en vin i den absolutte verdensklasse.
Druematerialet er fra små parceller på kalkholdig jord tæt ved Ingelheim. Gamle vinstokke, helklassepresning med højt tryk. Det er ganske enkelt Carstens filosofi, at højt tryk giver gode vine, hvis man håndterer det rigtigt. Og når man smager hans vine, er det svært at sige ham imod.
Vinen spontangæres og lagres på de bedste brugte træfade i små 2 år. Flasketapning uden filtrering eller klaring, og en lille mængde svovl for stabilitet.
Stilen er kølig og enormt burgundisk. Måske faktisk endnu mere jura-stil; koncentrationen er nemlig enorm. Fin reduktion på vinen, men stadig en voluminøs oplevelse med masser af frugt, mineraler og nærmest elektrisk syre. Grønne aromaer, lidt krydderi, clara frijs pærer, lime, hvid peber, muskatnød og bouquet garni. Det overtages af noget maritimt og saltet; noget som kun de absolutte top hvidvine kan præstere.
Det smager som det største fra Bourgogne eller Jura. Det er Silvaner som ingen andre kan lave det. Det er en gigantisk oplevelse, som du bør unde dig selv og dine medsmagere.