Eksotisk, levende, krydret, syrerig, læskende. Som en blanding af den lækreste Solero Exotic og strammeste hvidvin. Det er cremet, det er friskt.. det er hamrende lækkert.
Amalfi-citronerne brager afsted, limeskallen ditto - og stenfrugterne er med til at give den her førnævnte Solero-vibe, som på alle måder skal tolkes positivt.
Vinen er super tilgængelig lige fra åbning - men vil udvikle sig endnu flottere med ilt og store glas.
Super lækker og veldrikkende vin, der gør sig godt alene, sammen med krydret asiatisk mad eller bare et godt stykke fisk med en smagfuld hollandaise til.