Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Fri fragt ved køb over 999 kr.

Levering: 2-4 hverdage

Unikke vine fra små producenter

Fri fragt ved køb over 999 kr.

Levering: 2-4 hverdage

Vinsmagning: Det moderne Tyskland

395,00 DKK

Det Moderne Tyskland

Tyskland er i en rivende udvikling på vinscenen – noget vores sortiment i allerhøjeste grad også afspejler. Hos Vinifikant er vi meget priviligerede at arbejde sammen med den absolutte top af vinmagere fra den nye generation i Tyskland, og deres vine har vi medbragt til denne smagning.

Fokusset til denne smagning er at vise de forskellige afskygninger af den tyske vinscene. Vi kommer omkring tysk petnat – en mere moderne form for mousserende, riesling der er alt andet end det velkendte mosel-riesling, hvidvin der kigger mod de største forbilleder i Bourgogne – men som er lavet på tyske druer. Det hele kulminerer i et brag af et rødvins-heat, hvor du i sandhed får at se, hvad tysk pinot noir (spätburgunder) kan, når det er håndteret af de bedste.

Det bliver en oplevelse fordelt på 9 vine – flankeret af os der fortæller om både vine, producenter og røverhistorier knyttet dertil.

Der bliver med andre ord tid til at dykke ned i vinene – dufte og smage såvel som at tale om de oplevelser, vi får sammen. Men vi mener også det er vigtigt, at der er tid til at hygge og tale indbyrdes, og vi sørger for at der bliver tid og rum til det hele.

Program

Vand, brød og dyppelse er med i prisen – der vil også være mulighed for at købe en tallerkenfuld mad, der er afstemt aftenens vine.

Det praktiske

Hvor?
S’vineriet Vinapotek
Klaregade 34-36
5000 Odense C

Hvornår?
Den 29. september
Klokken 18.30 til ~20:30 (og så længe du har lyst bagefter)

Pris?
395 kr. pr. næse – for vin, brød m. dyppelse og vand.

Kan man købe vinene, der smages?
Der vil være mulighed for at købe flere af vinene efter smagningen. Enkelte vine er dog så populære, at dette er de sidste flasker, som vi har gemt særligt til denne smagning.

OBS: Vi har ikke mulighed for at refundere købte billetter, men er behjælpelige med at få dem videresolgt, hvis uheldet skulle være ude.
OBS 2: Vi gør opmærksom på at der kun er 18 pladser til denne smagning)

Drue
Alkohol %
Land Tyskland

Andre (seriøst) gode vine