2020 Rosé vom Löss
130,00 DKK
Læskende og utroligt bærdreven rosé, der glider hurtigere ned end du kan læse denne sætning. Næsen er propfuld af skovjordbær, en snert rabarber og de frækkeste citrusskaller. Syren balancerer det hele ud – friskheden er intakt. Det er vin der er hamrende velegnet til sommersolen, lårkorte kjoler, tanktops eller den sommerpåklædning du nu engang foretrækker.
“Frisk syrerosé, tyndt blandet rabarbersaft og hindbær, men det er altså bedre end det lyder og den er på alle måder mere karakterfuld end mainstream provence-rosé.”
– René Langdahl