{"product_id":"2024-spatburgunder-kirchberg","title":"2024 Spätburgunder 'Kirchberg'","description":"\u003cp\u003e\u003cem\u003e\u003cstrong\u003eNote: \u003c\/strong\u003eVinen findes kun hos Vinifikant og kun i denne årgang. Den kommer aldrig igen, da Peter ikke har adgang til terroiret længere.\u003c\/em\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNår man taler Baden, findes der tre decideret ikoniske marker: Eichberg, Henkenberg og Kirchberg. Kendere vil vide, at Peter kun har adgang til Eichberg og Henkenberg - indtil nu.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePeter har nemlig passet og plejet et lille plot i Kirchberg, som han skulle overtage i eget regi. Af forskellige årsager er den plan desværre gået i vasken, men heldigvis er der blevet høstet druer fra den legendariske mark i 2024. Sammen med Peter har vi fået lavet denne 2024 'Kirchberg' flaske, som i sandhed vidner om terroirets evne til at udvise en utrolig og akkurat finesse i vinen.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eMark og placering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eKirchberg-parcellen ligger på sydvendte skråninger med karbonatit - en yderst sjælden magmatisk bjergart, der består af karbonatmineraler, som rent kemisk er opbygget på samme måde som kalksten, men er dannet af magma i stedet. Kaiserstuhl er et af de meget få steder i Europa, som har denne type terroir. Terroirets struktur tvinger vinrødderne til at hente sin næring dybt nede. Der er tale om en fransk 777 Pinot Noir-klon fra Beaune og stokkene er +40 år gamle, hvilket placerer dem i \"Alte Reben\"-kategorien, altså gamle stokke. Der er selvsagt tale om højkoncentreret druemateriale i en kølig 2024-årgang, hvor minutiøs selektering giver en endnu højere kvalitet.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eI glasset\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDuften åbner med syrlige kirsebær, spæde granskud og hibiscus-te, efterfulgt af skovjordbær, hindbær og tranebær samt et strejf af tørrede blomster. Karbonatit-jordens aftryk er tydeligt: en kalkholdig, nærmest stenet mineralitet løber under frugten og giver en nerve, der er umulig at overse. 100% hele klaser, fermentering i åbne kar med kun én daglig remontage for at bevare tannin-strukturens finhed og renhed. 18 måneder på 50% nye og 50% brugte François Frères-fade i Tronçais-eg, som løfter vinen helt op - uden nogensinde at overdøve det elegante terroir.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eGår godt til\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eFremragende til fjerkræ med svampe og reducerede saucer, vegetariske rodfrugtretter, eller et stykke pighvar stegt på ben.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eEt særligt samarbejde mellem gode venner\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003ePeter og Vinifikant har altid haft et særligt forhold. Vi var de første uden for Tyskland til at forhandle Peters vine, og i alle årene har vi haft et ønske om at lave en helt unik vin, som kan markere vores venskab.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVi blander os ikke i det, Peter gør - for vi ved, han er blandt de absolut bedste vinmagere, der findes. Vores eneste indflydelse har været ved smagning af de to fade, hvor vi i enighed med Peter nåede frem til, at de to fade skulle blandes - så vinen blev på 50% nye og 50% brugte fade.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eV'et, du ser på etiketten, er håndtegnet af en japansk kalligraf - og stammer fra vores samarbejde med Wolfram Stempel. V'et på etiketten er dermed blevet en signatur for de sjældne vine, vi laver i samarbejde med vores gode venner. Stemplet har vi fået digitaliseret og håndbygget i Odense. Peter og hans børn har stemplet alle etiketterne i hånden, og så har vi dyppet flaskerne i voks hjemme i Danmark.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eAltså er der tale om en vin, som er blevet til med hjælp fra alle involverede parter - for både vi og Peter gør os umage, når vi laver en særlig vin.\u003c\/p\u003e","brand":"Vinifikant ApS","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54775626334531,"sku":"PW24-KIRC-PN","price":450.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0670\/8874\/4770\/files\/2024_Sp_tburgunder_Kirchberg.jpg?v=1787986385","url":"https:\/\/vinifikant.dk\/products\/2024-spatburgunder-kirchberg","provider":"Vinifikant ApS","version":"1.0","type":"link"}