0 emner

Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Fri fragt ved køb over 999 kr.

Levering: 2-4 hverdage

Unikke vine fra små producenter

Fri fragt ved køb over 999 kr.

Levering: 2-4 hverdage

Tyskland - Herlig tysk vin

Tysk vin oplever en stigende popularitet blandt folk, der drikker vin, uagtet om de er entusiaster eller “hyggevindrikkere” – og det er ikke uden grund. Vinene fra Tyskland kan nemlig helt vildt meget, og med vores sortiment af tysk vin, vil vi vise dig, hvor store oplevelser du kan få for beskedne penge.

Viser 1–20 af 38 resultater

Tysk kvalitet – også når det kommer til vin

Tyskland har rykket sig markant, når det kommer til landets vinproduktion. Den søde, saftevandslignende liebfraumilch er yt (og har været det længe), og ind kommer i stedet syreholdige, tørre og spændstige hvidvine, læskende frugtfulde rødvine og sommerlige rosévine, der leverer en delikat frugt du vil elske.

Og her er der ikke længere tale om vine, som stilles på de nederste hylder i supermarkederne, men derimod om kvalitetsvine, som er lige så velproducerede som de fineste tyske motoriserede køretøjer.

Tysk vin i positiv udvikling

Faktisk er Tyskland det land, som har rykket sig allermest i dette årtusinde, når det kommer til vinproduktion. Tyske vine er gået fra at være noget, man ikke rigtig tog seriøst, til i dag at være at finde på vinkortet på selv de fineste restauranter.

Den positive udvikling skal i høj grad ses som et resultat af den omlægning af produktionen, landet har gennemgået. Fokus er flyttet fra kvantitet til kvalitet. Dertil kommer et stigende fokus på uddannelse af vinbønderne, som i dag uddannes fra nogen af landet bedste universiteter. Resultatet er tyske vine, der i dag er placeret i den bedste kvalitetskategori.

Tysk hvidvin

Tyskland har altid været kendt verden over for sine hvidvine, og har i dag nogle af verdens allerbedste af slagsen – særligt når det drejer sig om hvidvine til maden.

Du tænker måske mest på sauerkraut, pølser og spätzle, når du tænker på tysk mad, men tysk mad er langt mere end det. Det tyske køkken indeholder også langt mere sofistikerede retter med bl.a. svampe, fisk og skaldyr og her er tysk hvidvin et eminent og oplagt valg. De er nemlig udviklet specielt til den slags retter, men kan naturligvis også nydes til andet.

Tysk rødvin

Det er ikke kun den tyske hvidvin, som i disse år oplever en stigende fremgang og efterspørgsel, det er i høj grad også den tyske rødvin. Her har kvaliteten ligeledes fået et stort nøk op ad og tysk rødvin er i dag en af de mest interessante vine at følge udvikling af.

Tysk rødvin fås i flere forskellige varianter – lige fra de lette og friske til de syrlige eller kraftige.

13 forskellige vinregioner

Tyskland består i dag af i alt 13 forskellige vinregioner, som omfatter alt fra de letdrikkelige, bløde vine i det nordlige Saale-Unstrut til de ofte tørre og fyldige vine i det sydlige Baden.

Tysklands vinregioner indeholder med andre ord stor variation i druesorter og jordbundsforhold (terroir).

Krydrede og bløde vine fra Rheinhessen

Tysklands største vinregion er Rheinhessen, som udgør næsten en fjerdedel af landets samlede vinmarker med sine i alt 26.300 hektar. Klimaet i Rheinhessen er frostfrit, tørt og ofte mildt.

Tidligere var Rheinhessen storleverandør af liebfraumilch, men i dag er området også kendt for at levere rød- og hvidvine af høj kvalitet, som typisk er bløde, letkrydret vine, som drikkes unge.

Frugtige rødvine fra Pfalz

Med sine 23.000 hektar er Pfalz Tysklands andenstørste vinregion. Det er et område, som har gennemgået en massiv udvikling de seneste par år. Tidligere var Pfalz, trods sin enorme størrelse, et område som kun producerede relativt anonyme vine. I dag, derimod, er Pfalz en af de allerbedste regioner til at producere druesorten Riesling, som bl.a. står bag nogle af verdens bedste hvidvine.

Det er dog ikke kun hvidvinsproduktionen, som er i fremdrift i Pfalz, men også produktionen af tysk rødvin, hvor særligt druesorten spätburgunder (også kendt som Pinot Noir), er en af de sorter, som dyrkes med stor kvalitet. Spätburgunder anses for at være en af verdens bedste druesorter, og er særligt kendt for sine frugtige rødvine.

Fyldige vine fra Baden

I den sydlige del af Tyskland, har vi regionen Baden, som med sine 15.000 hektars vinplantage er landets tredjestørste vinregion. Baden-området strækker sig over 400 km. hvorfor der kan være stor variation i vinen fra denne region.

I Baden-regionen produceres både tysk rødvin og tysk hvidvin, som særligt er kendt for at være tørre og fyldige.

Friske vine fra Mosel

En anden af de helt store tyske vinregioner er Mosel, som tidligere hed Mosel-Saar-Ruwer, og som formentlig er en af de mest velkendte tyske vinregioner for danskerne. Mosel var tidligere kendt, eller berygtet, for sine vine af svingende kvalitet, men i dag ser billedet markant anderledes ud.

I dag skaber Mosel-området nogen af de allerbedste tyske vine, som er kendt for at være friske, lette og letsyrlige.

Kvalitetsvin fra Tyskland

Tysklands vinproduktion har særligt inden for de seneste 10-20 år gennemgået en dramatisk udvikling – til det bedre. Kvaliteten er høj og udvalget er bredt og byder på vine for enhver smag og til enhver lejlighed.

Uanset om man er til den tørre, frugtige eller friske rødvin eller hvidvin, finder du et bredt udvalg af tyske kvalitetsvine hos Vinfikant.