Kollektion: Ploussard (Poulsard)

Ploussard - Lys og lækker

Ploussard, som også er kendt under navnet Poulsard, er en lokal drue fra Jura-regionen, der giver lyse og saftige vine. Druen er primært plantet omkring byen Pupillin. Ploussard er en blå drue med tyndt skind og lavt indhold af farvestof, hvorfor vine lavet på den ofte er lyse og transparente, endda selv med lang maceration.

Vine lavet på Ploussard er nogle af de mest delikate rødvine, der laves i Jura. De er ofte friske og utroligt saftige med masser af indbydende noter af syrlige bær som ribs og hindbær, og stort set ingen tanniner. Med andre ord: rigtig soif, som er fransk for "tørst" og er et udtryk, der bruges for at være en rigtig tørstslukker.